Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Ådalskolens logo
Mobil menu

Ådalens Skoles målsætning

Ådalens Skole – læring og fællesskab for alle

Ådalens Børnehus  og Skole er lokalområdets dagtilbud og skole. Vi vil skabe sammenhæng i det pædagogiske arbejde med trygge og udviklende overgange fra børnehus til skole og fra skole til ungdomsuddannelserne. Et arbejde der skal medvirke til at skabe sammenhæng i hele barnets liv fra vuggestue til overgangen til ungdomsuddannelse og til at skabe livsduelige mennesker med stærke faglige, sociale og personlige kompetencer.

Alle børn og unge skal opleve sig som en værdifuld del af et fællesskab i Ådalen. Det er de voksnes ansvar, at fællesskaberne er positive og tolerante og med til at udvikle børnene fagligt, socialt og personligt. De voksne skal være positive rollemodeller for børnene i både sprog og handlinger.

Det fagligt stærke miljø med kvalificerede og professionelle medarbejdere og med sammenhæng i indsatserne omkring børnene i Ådalen er forudsætningen for, at børnene udvikler sig fagligt, socialt og personligt. Vores samarbejde med forældrene og med lokalområdets aktører skal være med til at give alle børn og unge mod på livet og lyst til mere.

Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, da vi ser forældrene som de vigtigste personer i børnenes liv og som dem, der har det største kendskab til børnenes ressourcer og behov. Samarbejdet baserer vi på åbenhed, dialog og tillid.

Børnehuset og skolen er vigtige aktører i Ådalen. Nærhed og fællesskab og oplevelsen af sammenhæng og mening er afgørende for vores alles tryghed og trivsel. Derfor skal børnehuset og skolen være et samlingspunkt, hvor vi skaber mulighed for fællesskab og liv i Ådalen. Vi vil være børnehus og skole for alle Ådalens børn.

Vi vil være kendt og anerkendt for vores pædagogiske arbejde med:

Leg, læring og livsduelighed

Se yderligere i vores vision.

Dokumenter

Ådalsskolen - målsætning.pdf

Shape Created with Sketch.